Bøger / faglitteratur / case studies

Familieterapi : veje til udvikling og forandring


Beskrivelse


I første del præsenterer Minuchin en historisk gennemgang af familieterapien og dens udvikling. I anden del beskriver 9 familieterapeuter deres udvikling under arbejdet med familier og sideløbende supervision hos Minuchin.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 1998

af

af

Anny Skov Madsen

d. 17. sep. 1998

Salvador Minuchin er grundlæggeren af den strukturerede familieterapi. Hans nye bog, der i forordet kaldes en håndbog i mesterklassen, vil blive modtaget med begejstring af de mange familieterapeuter, der kender ham fra hans bøger eller fra hans workshops og konsulentarbejde i Danmark. I 1. del beskrives de forskellige teorier inden for familieterapi, og der gives en spændende gennemgang af udviklingen de sidste 50 år. Familieterapeutens arbejde er teknik, håndværk og kunstart. En god familieterapeut investerer hele sit jeg i behandlingsforløbet og kan ikke undgå selv at blive en del af den erkendelses- og forvandlingsproces familierne må gennemleve for at komme ud af uhensigtsmæssige mønstre. I 2. del beskriver ni forskellige teraputer deres arbejde med familier, hvor forfatteren er supervisor. Her gives via forfatterens løbende kommentarer til det terapeutiske forløb et enestående indblik i de teorier og arbejdsmetoder han er blevet kendt og agtet for. En klassiker inden for sit felt, og den vil også efterspørges af begyndere og andre interesserede. På dansk foreligger Familier og familieterapi fra 1978. Der er litt.liste og register.


Psykolog nyt

Årg. 53, nr. 2 (1999)

af

af

Ingrid Busck

Årg. 53, nr. 2 (1999)