Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Fakiren fra Bilbao


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


De 13-årige tvillinger Kamma og Tom oplever nogle vanvittige døgn omkring mysteriet om verdens mest kostbare diamant i selskab med farlige forbrydere og et meget levende spøgelse.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2010

af

af

Else Lerche

d. 10. aug. 2010

Skuespillet blev opført som juleforestilling på Aalborg Teater i 2009. Nu er det i bogform tilgængelig for andre, der vil læse stykket eller spille det. Det kan læses fra 10 år. Skuespillerne skal nok være fra 13 år.

I 1997 udkom den lidt gysende og meget morsomme bog Fakiren fra Bilbao. I 2004 blev den filmatiseret. Nu udkommer den som skuespil. Det er et nyskrevet selvstændigt værk, men at det har rod i bogen, er man ikke i tvivl om. Gyset, humoren, de ekstremt sjove episoder og handlingsskelettet genkender man. De mange regibemærkninger og replikkerne gør det nemt at se scenerne for sig og man morer sig over de mange special effects. Sætter man stykket op, er de selvsagt en god støtte, men man kan også med udbytte og fornøjelse læse stykket. Der er fart over handlingen og replikkerne. Tvillingerne Kamma og Tom er med deres mor flyttet ind i det faldefærdige hus, Elgens øje, som de har købt af bedemanden Mooney. Verdens kostbareste diamant er gemt i huset. Den vil to farlige forbrydere have fat i og børnene får hjælp af et spøgelse, de har hjulpet ud af en kuglepen. Og der sker meget andet. Fotoforsiden er fuld af spænding.

Bjarne Reuter har skrevet skuespil over flere af sine børnebøger, fx Os to Oskar - for evigt, 1987.

Det er et velskrevet skuespil med mange slapstick-agtige scener. Der er fart over feltet og mange morsomme episoder. Rollerne er ret omfattende og de mange indlagte effekter gør, at det kræver en del, bl.a. af teknikken at sætte det op.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 1997

af

af

Lis Eriksen

d. 4. nov. 1997

Romanens bagsidetekst lover bl.a., at "Så går den vilde skattejagt!", og det gør dén! Der er ingen tvivl om, at børn fra 12 år og unge vil blive godt underholdt i selskab med bogens farverige persongalleri. Handlingen er omtrent filmisk for læserens øjne. Den er hurtigt fremadskridende, fuld af vanvittige og overraskende indfald, der serveres med humor, gys og spænding for så pludselig at standse op og vise en nærhed og omsorg imellem personerne, der understreger, at de ikke blot er statister men mennesker med bevæggrunde for deres handlinger. Cato Thau-Jensen's spektakulære omslagsillustration er helt i tråd med bogens nerve. Læserne kan glæde sig til nogle gode timer, hvor familien Wilkins i deres nykøbte men ældgamle og uhyggelige hus ved navn "Elgens øje" bliver konfronteret med mysteriet om verdens mest kostbare diamant. Et mysterium, der omkranses af: farlige forbrydere; en selvskrivende telepatisk kuglepen; et - i begyndelsen - kadaverstinkende, sabelslugende og livsnydende spøgelse; helsebringende stjernebadning; en ejendomsmægler og bedemand i én og samme sleske og fagkyndige person og herligt meget mere - alt sammen udspillet inden for nogle få døgn.....


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 1997

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 4. nov. 1997

Tvillingerne Kamma og Tom er alene med deres smukke unge mor. De er de praktiske grise i hjemmet og drager kærlig omsorg for moren, der er enke og lidt verdensfjern siden farens tragiske død elleve år tidligere. Men da de køber huset "Elgens øje" af hussælgeren hr. Moony, der også er bedemand med sans for kundepleje (han uddeler små pakker til de gamle på plejehjemmet. Tjekkiske cigaretter. Uden filter), kommer der ordentlig skred i tingene. Verdens mest kostbare diamant er gemt i huset, og nogle dødsensfarlige forbrydere forsøger med alle væmmelige kneb at få fat på den, før tvillingerne finder den. En tidligere beboer af huset, nu spøgelse (ja, altså i mindre og mindre grad som historien skrider frem) kaldet "Fakiren fra Bilbao", hjælper Kamma og Tom. Læg hertil en grotesk, respektløs, men ustyrlig morsom omgang med indtil flere lig, der alle ender i Moonys ovn, "Varme Viola", samt en masse andre uhyggelige, bevægende, mystiske, pudsige og frem for alt morsomme episoder. Så har man en typisk, velskrevet og flot fortalt Reuter-roman i den muntre, til tider slapstick-agtige afdeling, hvor der også er ting til forundring og eftertanke for selvlæsere fra 6. klasse. Og til herlige timers oplæsning på hele mellemtrinnet.


Berlingske tidende

d. 11. nov. 1997

af

af

Klaus Rothstein

d. 11. nov. 1997


Aktuelt

d. 13. nov. 1997

af

af

Steffen Larsen

d. 13. nov. 1997


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 21 (1998)

af

af

Ole Helding

Årg. 115, nr. 21 (1998)


Børn & bøger

Årg. 51, nr. 1 (1998)

af

af

Margit Bruntse

Årg. 51, nr. 1 (1998)


Weekendavisen

d. 21. nov. 1997

af

af

Nikolaj M. Lassen

d. 21. nov. 1997


Politiken

d. 11. nov. 1997

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 11. nov. 1997