Færgesang

Modernistisk hovedværk om menneskets meningsløse eksistens. Iskold og fremragende poesi, der anbefales til alle lyriklæsere.

Det handler om (fraværet af) meningen med det hele i denne digtsamling, skrevet af svenske Gunnar Ekelöf (1907-68) i 1941. Meningen er der ikke, Gud er der ikke, kun døden synes sikker, for vi skal alle med færgemanden over floden Styx og ind i dødsriget til sidst. Her udtrykt i de første vers af åbningsdigtet FÆRGESANG: "Vi er alle i samme nat. / Vi er alle i samme båd. / Vi trykker alle samme obol / med tungen mod ganen / ligesom et præget ord: / Det ord er Død. / Så koldt var at tage det i mund. / Det ord er Fred. / Så varmt at mærke dets billede, / det sølverne konges billede." Digtene er skrevet i et elegisk tonefald og opererer generelt med generiske modsætninger som varme-kulde, liv-død osv. Imellem disse modsætninger byder poesien sig til som en form for udgang (eller indgang?): "Kun som vidne er mennesket til: / Tag og skriv!" Oversat af Karsten Sand Iversen.

Noget af det bedste, denne lektør har læst: Iskoldt og fremragende. Tag og læs!.

En af litteraturhistoriens absolutte klassikere. Ekelöf var bl.a. forbillede for Inger Christensen, fx AlfabetDronningeporten100 digte, Pia Tafdrup, fx Dronningeporten og Henrik Nordbrandt, fx 100 digte : et udvalg m.flEn af litteraturhistoriens absolutte klassikere. Ekelöf var bl.a. forbillede for Inger Christensen, fx Alfabet, Pia Tafdrup, fx og Henrik Nordbrandt, fx 100 digte : et udvalg m.flEn af litteraturhistoriens absolutte klassikere. Ekelöf var bl.a. forbillede for Inger Christensen, fx Alfabet, Pia Tafdrup, fx Dronningeporten og Henrik Nordbrandt, fx : et udvalg m.fl.

Læs hele vurderingen