Dette er det første egentlige værk af Husserl, som er oversat til dansk. Ellers kendes han kun fra omtale i bøger af f.eks. Sartre, Merleau-Ponty og Derrida. Husserl (1859-1938) er ophavsmand til fænomenologien. Knap halvdelen af bogen er Bundgårds indledning, hvori præsenteres nogle af fænomenologiens begreber og Husserls værker. Husserls del af bogen er fem universitetsforelæsninger fra 1907 med bilag og forberedelsespapirer. Bogen er ikke et hovedværk, men indeholder ifølge Bundgård hovedbegreberne i Husserls fænomenologi. Husserl gennemgår, hvad det er, der sker, når mennesket begriber verden: forholdet mellem menneskets erkendelse og det erkendte objekt, mellem naturvidenskab og filosofi og videnskaben om de rene fænomener (fænomenologien) mv. Abstraktionsniveauet er højt, og sprog og sætningsopbygning må være svær selv for universitetsfolk. Efter intensive gennemlæsninger kan jeg selv ikke helt forstå bogen. Det gælder også i nogen grad Bundgårds indledning. En generel introduktion til Husserl er: Zahavi: Husserls fænomenologi (97/33).