God psykologisk spændingsroman, tilsyneladende enkelt opbygget og let læst med en ganske realistisk, nutidig handling. Læsere af Anders Bodelsens spændingsromaner kan godt gå igang her, for nok er Westenholz mere skematisk i sin personbeskrivelse, men han vinder på alle de fordækte spor, som ligger i sprog og handling og sender adskillige gys ned ad ens rygrad. Temaet er jagten på sandheden, der gemmer sig bag hemmeligheder, fortrængninger og fejltolkninger, en sandhed, som man ikke kan leve uden, men måske heller ikke med! Hovedperson er Karina, en ung kvinde, som har forsøgt selvmord. Hun er adopteret som niårig og husker intet af de første ni år af sit liv, kun enkelte mareridtsagtige drømme- eller erindringsspor, som leder mistanken hen på mishandling eller seksuelt misbrug. Samtaler med en psykoanalytiker giver flere spørgsmål end svar. Hvor kommer hun fra? Hvem er hendes forældre? Hvad er det for en forfærdelig sandhed, der gør hendes hukommelsestab nødvendigt? Hun må ud på en lang rejse til et afsides sted i Nordsverige, hvor tiden er gået i stå, for at genfinde sit liv og sin hukommelse. Westenholz har et alsidigt forfatterskab bag sig, seneste roman er den historiske Fluernes farve, 1996

.