Der er ikke meget de-levede-lykkeligt-til-deres-dages-ende-eventyr over Juliane Preislers lille nervedirrende roman. Det er derimod en grum (og velskrevet) historie om selvdestruktion og ødelæggende erotisk besættelse. Anna er single og færdes i storbyens cafémiljø. Hun giver ikke meget for Rune, en lallende nervøs tilbeder. Derimod er hun som besat af en ukendt mandsskikkelse, som er begyndt at komme på hendes stamcafé. Han er høj, bred, har gyldne øjne og er macho, så det gør noget. Anna forsøger at kontakte ham, men bliver utvetydigt afvist. Ikke desto mindre er hun tiltrukket af hans næsten dyriske maskulinitet, og hun bliver ved med at forfølge og udspionere ham og gøre tilnærmelser. En dag får hun ham - Leon - med hjem, og har der før været noget latent farligt og truende over ham, bliver det nu åbenbart. Han skifter så at sige ham og som et dyr sønderflår han hende. Det er ikke som i folkeviserne eller eventyrene, der er ingen prins eller helt bag hammen og forklædningen, kun fortabelse og undergang. Rune vil vide om sin elskede Annas død, og efter adskillige tilløb opsøger han Leon og går som Anna lukt i løvens gab. En mærkelig og suggestiv historie for den trænede læser

.