Bøger / skønlitteratur / roman

Evas døtre


Beskrivelse


Emma Bauer bærer på en hemmelighed, som omhandler hendes datter Graces fædrene ophav. Da hendes barnebarn Suzanne overvejer skilsmisse, opdager Emma hvor meget hendes hemmelighed har haft indflydelse på slægtens kvinder efter hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 2015

af

af

Merete Trap

d. 5. mar. 2015

Bør en god, kristen kvinde følge sin mand, på trods af egne ønsker og drømme? En romantisk slægtshistorie fra USA, som strækker sig fra 1894 op til 1980'erne. For læsere af slægtsromaner, nok mest kvinder, især de der holder af bøger med et kristent budskab.

Emma er blevet over 80 år gammel og skal flytte i lejlighed. Hendes datter Grace og barnebarnet Suzanne hjælper med at pakke. Pakningen og Suzannes forestående skilsmisse, sætter gang i snakken om kvinderne i deres slægt. Romanen består af 6 dele, der danner rammen om historien. Del 1 er tyske oldemor Louises historie 1894-1904, del 2 er Emmas historie 1906-1924, del 3 er Graces historie 1929-1945, del 4 er Suzannes historie 1950-1980, del 5 er Patricks historie 1917-1918 og del 6 er Patrick og Emmas historie 1918-1948.

Underholdende slægtsroman, om usynlige tråde mellem fire generationer af kvinder i den kristne Bauer-slægt. Om kærlighed, hemmeligheder og stærke kvinder. Romanen har tendens til at henfalde til amerikansk, kristen pænhed, og skismaet omkring skilsmisse og kvindens rolle i ægteskabet, set fra et kristent perspektiv, vil ikke tiltale alle. Dette vil dog kunne tiltale den ældre læserskare.

Af andre slægtsromaner og serier med et gennemgående kristent budskab og fokus på Guds ord, kan nævnes Bodie Thoenes og Francine Rivers.