Bøger / skønlitteratur / roman

Et velsignet barn


Beskrivelse


Den lille dreng Caleb, der reddes fra et angreb på et kloster i Etiopien, viser sig at have guddommelige evner, men har også viden, der er en trussel mod USA's måske kommende præsident.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2005

af

af

Per Månson

d. 25. apr. 2005

Dekker, der er skriverkarlen på denne historie, har tidligere fået oversat Glimt, 2004, mens Bright, der er hovedmanden bag indholdet, har en lang række teologiske værker og filmsuccesen Jesus på sit CV. Deres samarbejde har resulteret i en slags dramatisk omskrivning af Det nye Testamente til moderne tid. Jason er udviklingsarbejder i Etiopien og bliver bedt om at redde en lille dreng, Caleb, i et ortodokst kloster. Her møder han også sygeplejersken Leiah, og sammen flygter de tre umiddelbart inden klostret smadres af oprørssoldater. Den sag er USA's kommende præsident blandet ind i, og da det viser sig, at Caleb på en eller anden måde kan bevise denne indblanden, er han jaget vildt. Caleb har dog i høj grad overnaturlige evner og udnyttes til indbringende world wide-transmitterede massehelbredelser, hvad der paradoksalt nok til en vis grad beskytter ham. Det går dog ikke i længden, men inden den dramatiske finale, hvor han lig Jesus bliver henrettet og genopstår, har han indgivet millioner af mennesker troen på Gud og endelig også overbevist Jason og Leiah. Mens Glimt var elementært spændende og politisk interessant, er målgruppen denne gang nok udelukkende i forvejen frelste kristne, der kan få bekræftelse og nok et skub i den rigtige retning.



Informationer og udgaver