Uden selv at have prøvet det, er det vanskeligt at sætte sig ind i, hvordan det er at have en alvorlig psykisk lidelse. Det får man en mulighed for gennem læsningen af denne bog. Bogens amerikanske forfatter er uddannet som klinisk psykolog, men nu professor i psykiatri med særlig ekspertise indenfor den maniodepressive psykose. Samtidig har hun selv i det meste af sit liv været underlagt det tyranni, som netop denne sygdom udøver overfor de ramte. Som i mange tilfælde er sygdommen her familiær, idet hendes far også var maniodepressiv. Det gør et stort indtryk at læse om, hvordan hun har klaret sin omfattende uddannelse og sit belastende arbejde på trods af sit store handicap, der i et enkelt tilfælde var ved at drive hende til selvmord. Hendes redning bliver en blanding af psykoterapi og medicinsk behandling, i dette tilfælde med litium, der ganske vist kan give en del bivirkninger, men alligevel i følge forfatteren er langt at foretrække for den ubehandlede sygdom. Hun understreger desuden, at ingen af de to behandlingsmåder havde været tilstrækkeligt. Bogen er spændende og let at læse. Den kan interessere såvel patienter og pårørende som professionelle behandlere.