Eloise Bridgerton får et uventet frieri med posten og beslutter sig for at mødes med manden, der har vundet hendes hjerte - men er han ligesådan i virkeligheden? Til læsere af romantisk og historisk skønlitteratur.

Eloise Bridgerton er 28 år og ugift - men da hendes bedste veninde bliver gift, indser Eloise, at hun ikke har lyst til at blive gammel alene. Samtidigt langt fra London mister sir Philip sin kone, og hvem anden end Eloise skriver for at kondolere? Det bliver starten på en årelang brevudveksling, der kulminerer i et frieri - uden at de nogensinde har mødtes. Eloise tager afsted for at se ham an, hvilket fører til et chok for dem begge - han havde forventet en kedelig pebermø, hun en filosof. I stedet er hun smuk og viljestærk, mens han er bredskuldret og grov. Men trods alle deres modsætninger, slår det gnister.

Bridgerton-bøgerne er sexede, men a la Nora Roberts eller Barbara Bickmore - næsten lidt for sødt og lykkeligt. Julia Quinn forsøger at bibeholde 1800-tallets facon, så karaktererne har svært ved at tale åbent til hinanden, og mændene er ofte nedladende. Eloise er en sej karakter, og Philip (enkemand og far til to uregerlige børn) virker som et godt match, selvom nogle af hans kommentarer er øretæveindbydende. Ultimativt god og letlæst underholdning med en en masse drama.

Lisa Kleypas og Meredith Duran er oplagte, men Lucinda Riley og Kate Morton er også relevante.