Bogen er et must for alle, der har interesse for jødernes rolle i Tysklands kultur og historie.

Tyskland og jødernes historie er tæt forbundne på godt og ondt. Amos Elon beskriver det komplicerede forhold i tiden fra 1743-1933 og giver samtidig et dybtgående indblik i Tysklands historie og kulturhistorie. Han portrætterer kendte jøder, og via deres skæbne fortælles der om de mange begrænsninger og det voksende jødehad i 1800-tallet til trods for jødernes markante bidrag til kunst og videnskab. Emner som kulturliv, hverdagsliv, selskabsliv, politik, samfund og tvetydigheden i forholdet til jøderne er skrevet, så det på samme tid fremstår faktuelt, beskrivende og levende. G. E. Lessing, H. Heine, K. Marx, M. Mendelssohn og H. Arendt er kun få af de kendte, der er omtalt. Forfatteren (1926-2009) var israelsk historiker og journalist og modtog i 2004 den britiske pris JQ Wingate for bedste faglitterære værk. Han blev kendt for bogen: Israelerne, stamfædre og sønner, 1973.

H. Arendt. Antisemitismen, 1971 omhandler delvis samme periode. Også P. Borchsenius har i flere bøger skrevet om jødernes historie.

Det er sjældent, der udgives så grundige og helstøbte værker om Tysklands forhold til jøderne, som levede mellem velvilje og vanskæbne indtil den store tragedie under Hitlers herredømme. Bogen giver et imponerende kulturhistorisk indblik og fortæller levende både om de større sammenhænge og enkelte personers skæbne.