Bøger / faglitteratur / sygehistorier

Et nyt liv : en læges erkendelser


Beskrivelse


Læge Mette Mouritsen (f. 1961) viser gennem skildring af sit eget liv og andre fortællinger fra hverdagen hvordan symptomer og sygdom kan opstå, og hvordan vi kan helbrede os selv. Hun beskriver de metoder, hun selv har brugt til at genfinde balancen i livet efter en periode med sygdom og stress.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2015

af

af

Grethe Lorentzen

d. 8. juli 2015

En personlig beretning om sygdom og heling gennem egne erfaringer. Inspiration til spirituelt søgende om en holistisk forståelse af sygdom og sundhed.

Mouritsen er speciallæge i almen medicin, psykoterapeut og mindfulness instruktør. Dette er en fortælling om forfatterens livshistorie fra indesluttet og anorektisk teenager med lavt selvværd og svag selvfølelse, over stress og psykiske diagnoser som voksen, til et liv i balance. I sit voksenliv har Mouritsen fået en ny forståelse af hvordan sygdom og symptomer opstår fordi vi opfatter krop, sind og ånd som adskilte enheder. Dette beretter hun også om her med eksempler fra egen praksis og med henvisning til Sidsel Cathrin Thevik, som helbredte sig selv for brystkræft. Hun lister desuden sine veje til et bedre liv.

Mouritsen tager os i bogen med på sin personlige livs- og udviklingshistorie, men bogen handler i lige så høj grad om den i voksenlivet indvundne forståelse af sammenhæng mellem krop, sind og sjæl, og bogen kommer langt omkring i denne forståelse: fra evolution, over en ny forståelse af sundhed og sygdom, til døden som en illusion. Skønt spændende og indlevende læsning er det som om forfatteren vil favne det hele i en enkelt bog, og man kan som læser blive en smule forvirret over de mange budskaber i kort form.

Mouritsen har tidligere udgivet LidelseFind din indre kraft. Find din indre kraft vil tiltale læsere af denne bogMouritsen har tidligere udgivet Lidelse. vil tiltale læsere af denne bog.