Bøger / skønlitteratur / roman

Et mord bekendtgøres


Beskrivelse


Krimi fra en lille engelsk by om et mystisk mord, der er blevet annonceret i den lokale avis. Heldigvis er den skarpsindige miss Marple netop gæst i byen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Sanne Caft

2008

Agatha Christie er kendt og elsket af mange kriminalromanlæsere gennem tiden. Hendes romaner er fintslebne og meget britiske med et plot, der holder hele vejen igennem. Her er ingen sidsteminuts introduktion af en ukendt morder, men en velargumenteret oprulning af intrigen på de sidste kapitler. Peter Asschenfelds nye Forlag udgiver nye hardbacks af hendes kendte titler, så det nu er muligt at udskifte slidte eksemplarer eller anskaffe til huller i samlingerne.

Bøgernes forsider er ens opbygget med tydligt forfatternavn og mindre titel. Blikfang er en tegning/collage af tidstypiske objekter i indbydende, lidt gammeldags design. Forsidetegningen gentages i mindre format på bagsiden, hvor bagsideteksten savnes. En ganske kort manchet på forsiden skitserer hovedplot og detektiv, i disse tilfælde Miss Marple. Satsen er desværre ret lille, hvorfor en del af den ældre målgruppe vil have svært ved at læse den. Bogens format er A5, så de ligger godt i hånden. Et større format og dermed større sats ville have været at foretrække. Disse to bøger er genoptryk fra 1999 og 2000, hvor originalerne er fra 1957 og -50.

Der er kommet mange udgaver af A. Christies bøger gennem tiden. Disse er indbydende og anvendelige.

Optryk af udgaver fra 1999/2000 af klassiske Miss Marple historier i hardback med lille sats. Appetitlige omslag gør dem velegnede til udskiftning af slidte eller erstatning af manglende eksemplarer.