Bøger / faglitteratur til børn

Et liv som børnearbejder


Beskrivelse


Drengen Mehboob på 13 fortæller om sin barndom og opvækst i fattigdom i Indien, samt om hvordan og hvorfor han og mange af hans jævnaldrende lever deres liv som børnearbejdere. Med faktafsnit om Indien, børnearbejde og de internationale nødhjælpsorganisationers arbejde med at afhjælpe problemet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2007

Børn fra 12 år. Serien er anvendelig til undervisningsbrug og opgaver om børnearbejde eller flygtningebørn.

I bogen om flygtningebarnet er fokus lagt på et flygtningebarns vilkår i Sudan. Carbino på 27 år fortæller sin historie om opvæksten som flygtningebarn. Han fortæller om det rolige liv i landsbyen inden krigen kom, til han blev sendt væk fra familien med udsigt til en uddannelse, men endte i en flygtningelejr. I bogen om børnearbejde er fokus lagt på Indien og drengen Mehboob på 13 år. Han fortæller om sit liv og nødvendigheden af sin indkomst som tilskud til familiens økonomi. Mehboob har allerede en del erhvervserfaring bl.a. som landarbejder, opvasker, og manganminearbejder. Bøgerne giver et nuanceret portræt af de to personer, der levende fortæller om deres barndom og opvækst. Layout og komposition i serien fremtræder overskuelig og ens. Bøgerne har mange fotografier og billedtekster til at underbygge faktaafsnit og interviews. Personernes beretninger er sat med kursiv og på farvet baggrund. Bagerst er ordliste, register og link til hjælpeorganisationer.

Seneste bog om børnearbejde Børnestemmer fra Irak, 2005 og om flygtningebørn i Thailand Drømmen om Burma, 2005.

Bøgerne er højaktuelle, og læseren får en stor indsigt i, hvor urimelige vilkår mange børn vokser op under i 2007. Bøgerne kan anvendes som supplement til de daglige indslag i medierne om krigen i Sudan og Darfurprovinsen samt om børnearbejde.