Bøger / skønlitteratur / roman

Et hjem til Frankie


Beskrivelse


Emily er en snusfornuftig dame, der tager til Dublin for at møde den familie, som hendes far forlod. Hun får ting til at ske i det hyggelige og velkendte kvarter i Dublin. Mennesker ser nu mere positivt på deres liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2011

af

af

Beth Høst

d. 30. mar. 2011

Her er så lige en portion guf til hængekøjen, til alle elskere af "feel-good-historier".

Binchy er kendt og elsket af en anseelig læserskare, klicheen "dameroman" dækker nok, men den er mere end det. En af hovedfigurerne er en ung mand, der pludselig vågner op og påtager sig ansvar for sit liv og for sin nyfødte datter, Frankie. Historien handler som altid om en hel masse skæbner, der er viklet ind i hinanden. De står alle på hver sin måde ved en korsvej i livet, fx får den unge drikfældige Noel pludselig ansvaret for et barn, foruden at han beslutter at uddanne sig. Kusinen fra USA har mistet sit arbejde og vil se den irske del af familien, hun kommer til at være en katalysator for flere end Noel. Både forældrene, en pige fra kurset og sågar den overivrige socialrådgiver ændrer kurs og livsindstilling undervejs. Socialrådgiveren mener ellers bestemt ikke, at den lille Frankie bor i ansvarlige omgivelser, selvom Noel har et mangfoldigt og varmt netværk. Mangfoldigheden er Binchys særkende, og mængden af personer og historier er underholdende men kan være overvældende.

Binchy har en anden specialitet, at der altid optræder personer fra tidligere bøger, læserne kan nærmest flytte ind i hendes egen lille del af Dublin og følge en række skikkelser. Så Binchy ligner allermest sig selv. Og så naturligvis forfattere som Willett og Roisin Meaney.

God og positiv historie til hygge-genrens læsere.


Berlingske tidende

d. 10. okt. 2011

af

af

Else Cornelius

d. 10. okt. 2011