Bøger / skønlitteratur / roman

Et fængslende kys


Beskrivelse


Hyacinth Bridgerton er både godt begavet og rap i replikken, hvilket ikke just er befordrende for hendes chancer på ægteskabsmarkedet. Gareth St. Clairs eneste arv er en dagbog på et sprog, han ikke kan forstå. Måske kan Hyacinth hjælpe? For alle, der elsker historiske romancer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2021

af

af

Maria Sjøblom

d. 26. nov. 2021

Hyacinth Bridgerton er både godt begavet og rap i replikken, hvilket ikke just er befordrende for hendes chancer på ægteskabsmarkedet. Gareth St. Clairs eneste arv er en dagbog på et sprog, han ikke kan forstå. Måske kan Hyacinth hjælpe? For alle, der elsker historiske romancer.

Alle i familien Bridgerton er bekymrede for Hyacinth. Hun tromler enhver frier med sin høje begavelse. Til gengæld har hun et strålende forhold til den skrappe ældre Lady Danbury. Ladyens barnebarn, Gareth St. Clair, er raget uklar med sin far, som vil gøre alt for at formøble den formue, som Gareth ellers ville have arvet. Gareth gør ellers, hvad han kan for at bevare en munter og fjollet facade, så ingen skal se hans smerte. Men da han finder en gammel dagbog, som måske kan afsløre nogle af familiens hemmeligheder for ham, må han nødtvungent bede Hyacinth om hjælp. Måske har Hyacinth og Gareth mere tilfælles, end man skulle tro?.

Familien Bridgerton er stadig fremragende og underholdende selskab her i 7. del af serien, der starter med En fortryllende hemmelighed Bogen kan sagtens læses uden at kende resten af serien. Hyacinth har en vidunderlig tilgang til livet i de adelige kredse, og hendes kløgt lyser handlingen op hele vejen gennem bogen.

Hep også på den rapkæftede kvindelige hovedperson i Tessa Dares Et forførende tilbud.


litteratursiden.dk

d. 9. nov. 2021

af

af

Britta Voergaard Poulsen

d. 9. nov. 2021

De romantiske kærlighedsforviklinger i den kære Bridgerton-familie fortsætter ufortrødent med den yngste datter, den skønne, fremmelige og irriterende Hyacinth. Som vi nærmer os slutningen på Bridger...