Ernst og Victoria : et dobbeltportræt af Victoria Benedictsson

Næsten samtidig kom Jørgen Knudsens 3. bd. i hans store Georg Brandes biografi Georg Brandes : symbolet og manden, 1995, og Bodil Wambergs Lykken er en talisman, 1995, med hver sin fortolkningaf den ulyksalige affære mellem Georg Brandes og Victoria Benedictsson, der endte med hendes dramatiske selvmord. For Knudsen var hun skurken, for Wamberg var han - firkantet refereret. Nu bringerCharlotte Jørgensen (f. 1 961, kandidatstipendiat ved Københavns Universitet og litteraturanmelder ved Weekendavisen) et nyt synspunkt - om næsten en ny person! - ind i debatten. Jørgensen påviser,at Benedictssons mandlige forfatterpseudonym Ernst Ahlgren egentlig optræder som noget i retning af en tredie person i dramaet. Benedictsson var spaltet og havde så voldsomt afspaltet sider af sigselv i sin pseudonym-person, at Jørgensen kan konkludere: 'Mordet på Victoria er Ernsts sidste værk. Det værk, der konfirmerer kvindens knusende nederlag i livet, men giver hende en stå lendeoprejsning efterdøden. Ved at udslette Victoria sikrede Ernst hende for evigheden.' - Bogen er skrevet i opposition til såvel ovennævnte som anden tidligere Benedictsson-forskning, den erskarpsindig og overbevisende og altså et meget kvalificeret bidrag til debatten om denne affære, der hermed har fået ny næring. Læselig for alle interesserede.

Læs hele vurderingen