Bøger / faglitteratur / erindringer

Erindringsmotiver : Romance for valdhorn, Tranedans, Kontrapunkt


Beskrivelse


Trilogi med forfatterens (f. 1921) erindringer fra barndom til 1980erne med vægt på strømninger i dansk litteratur- og kulturhistorie samt forfatterens virke som forlagsdirektør og redaktør af tidsskriftet Heretica.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 1999

af

af

Mogens Faber

d. 18. nov. 1999

Ole Wivel udgav i 1972 erindringsbogen Romance for valdhorn om barndommen, familien og det tafdrupsske univers, skolegang, studier og grundlæggelsen af tidsskriftet Heretica, der udkom på Wivels Forlag økonomisk hjulpet af Knud Wadum Jensen. Ved bindets slutning er Wivel på vej over på Gyldendal, som Knud W. Jensen har købt. I andet bind Tranedans, oprindelig udsendt i 1975, er der mængder af anekdoter fra mødet med halvtredsernes forfattere. Det slutter med et kapitel om Louisianas tilblivelse, Karens Blixens død og hans egen 40-års fødselsdag. Sidste bind Kontrapunkt udkom i 1989 og skildrer delvis i form af dagbogsnotater tiden som højskolelærer på Krogerup i tresserne og deltagelse i politiske aktiviteter efter '68. sidst i bogen en beretning om Wivels anden periode som direktør på Gyldendal, en periode, der endte med brud og uvenskab. Her i samlet udgave en bog spækket med interessante oplysninger om dansk kulturliv gennem næsten fire årtier, men også et interessant selvportræt af en nu og da splittet ildsjæl, der på den ene side vil tjene kunst som digter og intellektuel og på den anden side i sine familiære gener har tæft for forretninger. Pagineringen i bogen her følger pagineringen i førsteudgaverne. Med personindekser efterstillet hvert bind.



Informationer og udgaver