Anders Enevig er en god fortæller. Det har han vist i de bøger, han har skrevet. Og han har skrevet mange bøger, han har fortalt om cirkus og cirkusartister, han har skrevet om sigøjnere, vagabonder, klunsere og kræmmere, altså marginalgrupperinger. Han har også skrevet Vejkrucifikser i Danmark, 1994 og Krucifikser i danske klosterhaver, 1996. Og han har været politisk aktiv på flere fronter og skrevet for Cirkusbygningens bevarelse og mod studiegæld. At skrive solidarisk om marginalgrupperingerne, som han har gjort, er selvfølgelig også en politisk stillingtagen. AE er fyldt 83 år i 2006 og har besluttet at skrive sine erindringer, mens han endnu "har lidt kritisk sans og forargelsens nådegave i behold", som han siger i forordet. Han fortæller om sit liv og om de mange forskellige oplevelser han har haft i forbindelse med de mange forskellige jobs, han har bestridt. Han er barn i Vejle, bliver illegal under besættelsen, kommer til Sverige. Bliver medlem af Den danske Brigade, og bliver efter krigen ansat i politiet. Her trives han ikke rigtigt, og i 1965 bliver han museumsassistent. Han ender med at leve af sin forfattervirksomhed. Han fortæller også om, hvordan interessen for de forskellige emner, han skriver om, er blevet vakt. En god 99.4-bog, men forsiden er et naivistisk (?) maleri af to pingviner, og det skal nok afholde nogle fra at tage den.