Krimien Eremitten tilhører den blødere del af spændingsgenren, hvor volden ikke er så udpenslet, og hvor det mere er beskrivelsen af dagligdagen, der er i højsædet, end det er den egentlige opklaring.

Erhard har boet på Fuerteventura de sidste 18 år, efter han forlod sin kone og børn i Danmark. Han holder netop næsen over vandet ved at køre taxa og stemme klaverer og bliver kaldt "eremitten" af de lokale. Han foretrækker at holde sig for sig selv, drikke lumumba og leve sin simple tilværelse i et lettere faldefærdigt hus, hvor hans eneste selskab er to gamle geder. En dag bliver en død baby fundet i en kasse placeret i en bil på stranden. Politiet gør ikke noget aktivt for at opklare sagen, men accepterer en tilståelse fra en prostitueret, der tilsyneladende er blevet betalt af en rigmand på øen. Erhard vågner op til dåd og beslutter sig for at udføre politiets arbejde, når de nu ikke selv vil. Men det kan godt være farligt, for selv om Fuerteventura kan opleves som et ferieparadis, har øen også en skyggeside. Eremitten er en lang spændingsroman, hvor det primært er beskrivelsen af øen, dens beboere og stemningen, der er i højsædet. Det betyder også, at spændingsniveauet er relativt lavt igennem det meste af bogen. Men historien er velskrevet og allerede solgt til udgivelse i ti lande.

En anden usædvanlig selvudnævnt detektiv kan findes i George Dawes Greens krimi Hulemanden, 1996.

Krimi med lavt spændingsniveau, men velskrevet og med lånere på alle folkebiblioteker.