I kølvandet på Jane Åmunds erindringer kommer hendes svigerinde Suzanne Bjerrehuus nu også med en bog baseret på egne oplevelser. Det er dog mere en sygdomshistorie end erindringer. Der er flere referencer til Jane Åmund undervejs, og bogen her vil ganske sikkert ramme samme målgruppe. Suzanne Bjerrehuus fortæller ved hjælp af dagbogsuddrag om et år med kræft i svælget – diagnosticering, strålebehandlinger og den lange vej mod at blive så rask som før. Der lægges ikke skjul på noget undervejs, som læser indvies man i opkastninger, smerter, udmattelse, vægttab og fortvivlelse. Bortset fra mand og søn og enkelte nære venner/familiemedlemmer optræder stort set ikke andre personer i historien, og den lukker sig nærmest om sig selv. Som læser kan man kun sige enten "Godt det ikke er mig" eller "Sådan var det også for mig". Så videre horisonter rummer den nærmest ikke, men jeg tror alligevel en stor gruppe læsere vil kunne lide den. Den er forsvarligt sat sammen, og sproget er flydende og holdt i tidens tone.