Bøger / faglitteratur / opskrifter

Er du pære, æble eller banan? : få de slanketips der virker


Beskrivelse


Madplaner og træningsprogrammer der passer til din kropstype.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2012

af

af

Alma Lind Jensen

d. 26. okt. 2012

For kvinder, der vil tabe sig - et ret stort befolkningssegment.

Slankebog - endnu en, kan man ikke lade være at tænke. Men her præsenteres vi for en ny vinkling. Vi har før hørt om pære- og æbleform. Pæreform er den sunde type, men æbleformede mennesker har højere risiko for forskellige livsstilsrelaterede plager. I denne bog lanceres nu en banantype. Det er dem, som ikke rigtig kan defineres som æble- eller pære-, og hvor fedtet fordeler sig nogenlunde ligeligt på over- og underkrop. Til "bananerne" har bogen en test, hvorefter man kan afgøre, om man går mest i retning af æble eller pære. Og viser testen ikke noget udsving, er der frit valg. For sagen er, at man skal spise forskelligt, om man er det ene eller det andet. "Æblerne" har det lidt svært med kulhydrat, og derfor skal der skæres ned her. Bogens opskriftdel foreskriver de samme retter til begge typer, men ingredienslisten er forskellig til æble og pære. I træningsprogrammerne, som den også foreskriver er der ligeledes variation. Forfatteren er et kendt ansigt fra DR1's Aftenshowet, og jeg spår bogen pæn efterspørgsel.

I tråd med de nyere kosttrends, som vi har set i bøger som VBK 2.0, 2012 og Din optimale vægt, 2008.

Med udgangspunkt i forskellige kropstyper anbefaler bogen nogle kostprincipper og motionsprogrammer, der skal gøre et vægttab mere effektivt for henholdsvis æble-, pære- og bananformede kvinder.