På mange måder er andet bind af den islandske fortælling om den lille alfeagtige person Flyve-Finn bedre end første. Handlingen er mindre langtrukken, og bogens mange bipersoner gør deres til, at både den underfundige humor og diskrete uhygge får lov til at boble op til overfladen. En ret morsom figur er en bibliotekar, som taler i nøjagtig alfabetisk rækkefølge. Men det er stadig en ret speciel bog med en melankolsk og lidt ensom stemning og et voksent, filosofisk og poetisk sprog, som nok vil bo bedst i munden hos en god og følsom oplæser. Kampen mellem det gode og det onde er temaet i denne bog, og i høj grad den kamp, som udspiller sig inde i Flyve-Finn selv. Det begynder ellers ret så paradisisk. Han pusler ømt om blomster og holder søndagsklatkageselskaber, da tre dværge fra teatertruppen Latter og Gråd lander hårdt sårede hos ham efter at være blevet overfaldet af narrealfe. Finn plejer dem, indtil de onde alfer lokker dværgene væk, og deres leder, den indsmigrende Dr. Tuberkel, slipper af med at forgifte både krop og sjæl hos Finn, så han under bogens store opgør er tæt på at holde med de forkerte. Men alt ender godt, selv om Finn må erkende med sig selv, at han ikke altid kan og vil være god. For han har begge dele i sig. Fra 6 år.