Bøger / skønlitteratur / digte

Epifytten Nikodemus


Beskrivelse


De billedrige, mundrette og indimellem sorthumoristiske digte skildrer et ungt pars kærlighedsforhold op til graviditeten og hvor de mister det ufødte barn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2014

af

af

Henrik H Pedersen

d. 19. maj 2014

Til læsere af ny dansk lyrik og som følger med i den mere eksperimenterende litteratur herunder bl.a. bøger fra forlaget Jorinde & Joringel. Kan endvidere formidles til lånere som har læst fx Theis Ørntoft.

Mikkel Fossmo debuterede med digtsamlingen Vækstlaget i 2007 og i 2009 udkom Muldvarp og Pelikan. Digte som var karakteriseret ved det tragikomiske, barske, originale og fabulerende, hvilket er ført videre i Fossmos nye samling med den specielle titel Epifytten Nikodemus. Titlen hentyder til hovedpersonernes aborterede barn "Hvor gjorde de af Nikodemus/Ned i en plasticspand, velsagtens/til afsavede lemmer, hæmorrider og blindtarme". Digtsamlingen skildrer endvidere parrets kærlighedsforhold op til graviditeten og sprogligt set skrevet så digtene sagtens kan læses af også mere urutinerede lyriklæsere. Bogen er en del af en ny serie fra forlaget Jorinde & Joringel, hvor omslaget ligner et gammeldags skolestilehæfte.

For digtenes billedrige og samtidig originale og mundrette stil giver Fossmos digte mindelser om både F.P. Jac og Dan Turell.

Original, billedrig og fin digtsamling fra Mikkel Fossmos hånd og som desuden også kan anbefales til par, som har mistet et barn ved abort.