Roman om en ung svensk dyrlæges liv, fortalt stilfærdigt men poetisk og med stor varme. Kan læses bredt af alle, der sætter pris på smukt sprog og god litteratur. Også velegnet til læsekredse

.

Romanen fortæller om Lydia Erneman, en sympatisk ung svensk kvinde, der er dyrlæge i Norge. Hun bor alene, er afholdt, respekteret og engageret i sit job. Hun etablerer lokale venskaber og besøger sine gamle forældre hjemme på gården. Hun møder ensomheden fx hos forældrene, hos en forsømt dreng og hos en gammel kone. Selv er hun alene men føler sig egentlig ikke ensom, og da hun forelsker sig, er det også lidt modstræbende, fordi hun kan lide sit liv, som det er. Først med fødslen af datteren Dagmar får man indtryk af, at hun ikke længere er sin egen lille ø. Rune Christiansen (f. 1963) er norsk forfatter og har skrevet bl.a. lyrik, romaner og essays. Denne prisbelønnede roman er det første, han får oversat til dansk

.

En rigtig fin fortælling, skrevet i korte kapitler i et meget smukt, lyrisk sprog. Tonen er stilfærdig, underfundig og med en særegen ømhed. Der er mange referencer til fx svensk litteratur, men bogen er ikke svær at læse. En varm lille roman, der får det almenmenneskelige i dagligdagen gjort interessant og vedkommende

.

Rune Christiansen bliver sammenlignet med Per Petterson, jeg kom også til at tænke på Naja Marie Aidts noveller

.