Bøger / faglitteratur / bibliografier

Ensom men ikke alene : en antologi om unge og ensomhed


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2014

af

af

Jytte Bræmer

d. 8. okt. 2014

Antologi om unge og ensomhed, der henvender sig til behandlere, lærere, forældre og andre der arbejder med unge.

"Ventilen" er en frivillig social organisation, der driver mødesteder for ensomme unge 14 steder i landet. De udgiver her en samling af 13 artikler, der belyser ensomhed hos unge fra forskellige vinkler. Det er interviews med unge og deres forældre, forskere der giver os overblik over forskning og undersøgelser på området og giver indblik i, hvordan langvarig ensomhed påvirker hjernen. To forskellige psykologer fortæller om, hvordan de arbejder terapeutisk med de unge, og medarbejdere i Studenterrådgivningen fortæller om problemstillingen set fra deres arbejde. De fleste af bidragyderne har et tilhørsforhold til "Ventilen". Der findes en kort litteraturliste efter hver artikel for yderligere uddybning.

Der er meget fokus og medieopmærksomhed på emnet i øjeblikket. Mary-fonden har støttet arbejdet med de ensomme unge i projektet "Netwerk". Bogen indeholder både personlige og professionelle vinkler på emnet. Trods emnets alvor er det en bog med masser af håb og eksempler på, at der er en vej ud af ensomheden, hvis de unge får den nødvendige hjælp. I et lettilgængeligt sprog kommer bogen fint rundt om emnet, og det er således en god grundbog til temaet.

"Ventilen" har tidligere udgivet en lignende antologi om emnet Der er bare ikke rigtig nogen.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 1. dec. 2014

af

af

Heidi Friborg Christophersen

d. 1. dec. 2014



Informationer og udgaver