Bøger / faglitteratur

Enneagrambogen


Beskrivelse


Praktisk guide, der gennemgår enneagrammets ni grundlæggende personlighedstyper, 27 undertyper og deres motivationsprofil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

2006

Bogens emne er ikke særlig udbredt, og Danbib kan kun henvise til en enkelt udenlandsk bog. Enneagrammet er et traditionelt symbol, bestående af en trekant og en firkant i en cirkel og med 9 berøringspunkter. Det er også betegnelsen for et system til personanalyse, som er udviklet gennem de sidste ca. 100 år. Der findes flere relaterede internationale selskaber samt et dansk, og bogens forfatter er leder af firmaet THINK ABOUT IT, som tilbyder foredrag, kurser og tests. Enneagrammet er et værktøj til beskrivelse af folks essentielle følelser, handlemåde, selvopfattelse m.v. og bruges til personlig udvikling og erhvervsmæssig coaching. Systemet er opbygget af mange lag: 9 typer med 9 niveauer, triader (grupperinger 3 og 3) osv. Bogen introducerer systemet og supplerer forfatterens virksomhed. Det er en indbydende, ganske grundig og absolut inspirerende appetitvækker, men vil man teste sig selv, henvises der kun til en gratis mini-test på firmaets hjemmeside. Fra en almen folkeoplysers synspunkt er det noget problematisk med bøger, der ligger så klart i forlængelse af et kommercielt tilbud, men her er balancen mellem emne-introduktion og salgspræsentation god, og det kommercielle aspekt behageligt nedtonet. Bogen slutter med en litteraturliste, som antyder et bredt sammensat program for kursusvirksomheden.