Bøger / skønlitteratur / roman

Englemagersken : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. I over 30 år har mysteriet om den forsvundne familie på Valö ud for Fjällbacka eksisteret. Nu kommer eneste tilbageværende, datteren Ebba, tilbage for at overtage huset. Hvad skete dengang på øen? Og hvorfor? Erica Falck engagerer sig i sagen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2012

af

af

Beth Høst

d. 3. apr. 2012

"En ny Läckberg" er et produkt, der ikke behøver hverken særlig formidling eller nærmere præcisering af målgruppen, det er den nordiske underholdningskrimis umættelige læserskare.

Nu er vi nået til nr. 8 i serien om Erica Falck og hendes meriter. Som Läckberg har gjort før, bygger hun historien op med et nutidigt plot flettet ind i fortidige hændelser med tilknytning til den aktuelle intrige. Her centreres handlingen om et stort og gammelt hus på øen Valö ud for Fjällbacka. Her forsvandt en hel familie på 5 personer i påsken 1974, kun den yngste pige på 1 år var tilbage. På det tidspunkt var stedet en privat drengeskole, og 4 elever var angiveligt på fisketur. Læseren følger glimtvis 4 nu midaldrende mænd (eleverne), datteren, der vender tilbage for at overtage huset, foruden en historie med start i 1912 om en berygtet "englemagerske", hendes datter og senere dennes datter. Først omkring halvvejs i historien dukker sammenhængen op, men derefter holder spændingselementet pænt bogen ud. Erica blander sig naturligvis flittigt, og skildringer af de hjemlige og familiemæssige ting fylder som vanligt betragteligt. Her skal det lige siges, at svigermoderens kværnende selvcentrerede stemme er ramt skarpt og morsomt.

Det er meget genkendeligt fra andre af forfatterens bøger at møde teknikken at blande flere historiske hændelser ind i det nutidige plot, ligesom temaet mishandlede eller ligefrem døde børn har optrådt før.

Guf til krimielskere af begge køn og egentlig alle aldre.


Politiken

d. 30. mar. 2012

af

af

Anette Dina Sørensen

d. 30. mar. 2012