Bøger / faglitteratur

Engle hele året : fascination, meditation & healing


Beskrivelse


Bogens struktur er taget fra de jødiske og kristne kalendere og følger dyrekredsens cyklus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2000

af

af

Martin Hjelmborg

d. 25. okt. 2000

Engle betragtes som både budbringere fra Gud og kanaler fra ham til os. Bogen her er en kombination af en meditations- og bønnebog for hele året, rettet mod folk med både kristen og jødisk baggrund. Den indleder med en forklaring af, hvad engle er, samt hvordan man bedst udøver meditation og bøn. Derefter følger et afsnit for hver enkelt højtid i begge religioner. Disse har hver sin engel tilknyttet med den dertil hørende åndelige egenskab. På lignende måde beskrives de fire årstider med hver sin ærkeengel, desuden hvert af de tolv astrologiske tegn samt en engel for hver uge i året. Hvert afsnit er bygget op på samme måde. Et opslag på to sider, hvor der er englens navn, svarende til det pågældende princip (fx "harmoniens engel" for anden uge i Jomfruen), et beskrivende afsnit, et meditationsditto over det pågældende princip, en bøn og en smuk illustration, taget fra kunstværker gennem de sidste 2.000 år, inden for samme tema. Det hele udført i et utroligt smukt boghåndværk med glittede sider, udsøgt typografi og illustrationer i farver på niveau med de bedste kunstbøger. Forfatteren er bl.a. psykoterapeut og healer, så der er ikke tale om en religiøs ortodoks bog. Overskuelig og let at læse. Indhold, register, bogliste (engelsk), billedkilder.