En vase i brystet

Lavmælte digte om død og sorg, som er en del af den verden, der fortsat bibringer lys og naturindtryk, selv om et menneske ikke længere er iblandt os. For erfarne lyriklæsere.

Daniel Boysens digtsamling er delt i fire afsnit, som adskilles af en side helt i sort. I første del, "De dødes lys", giver erindringsglimt spor af et menneske, der ikke er her længere. "Sommerstorm" hedder andet afsnit med natursansninger og oplevelser med tid. Det tredje afsnit kaldes "Moja bieda", som måske kan være russisk for det, der på dansk kan oversættes som min ulykke eller sorg. Her minder alt i hverdagen om det menneske, der nu er begravet. I sidste afsnit, "Sådan ser det ud", gives håb for afklaring. I bogen bringes desuden forfatterens egne fotografier. Daniel Boysen har tidligere udgivet romanen Fordi ilden er vores og er ansat som litteraturformidler ved Aarhus Kommunes Biblioteker og engageret i en af byens litteraturforeninger, Litterær lounge.

I et tæt og kompakt sprog viser Daniel Boysens digte veje for den, der er i sorg over et menneske, der er gået bort.

Samme tema behandles fx i Bodil Malmstens Det her er hjertetVore mødre dør : et digt om sorg eller Claus Handberg Christensens Vore mødre dørSamme tema behandles fx i Bodil Malmstens Det her er hjertet : et digt om sorg eller Claus Handberg Christensens .

Læs hele vurderingen

Knusende smuk digtsamling om livet, døden, og de mellemliggende glimt af evigheder, som man kan sætte i vand i hjertets vase. På samme måde som i det Johnny Cash-citat, der indleder bogen, er resten ...

Læs anmeldelse