Bøger / skønlitteratur / roman

En sidste vilje


Beskrivelse


25-årige Hannah har ikke fundet ud af, hvad hun vil med sit liv. Hendes rige grandonkel udvælger Hannah som eneste arving, hvis hun bare lige løser en række opgaver først. Arven viser sig at være meget mere værd end penge. Underholdende chick lit om at finde sig selv og kærligheden, når man mindst venter det. Især for unge kvinder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 8. okt. 2020

25-årige Hannah har ikke fundet ud af, hvad hun vil med sit liv. Hendes rige grandonkel udvælger Hannah som eneste arving, hvis hun bare lige løser en række opgaver først. Arven viser sig at være meget mere værd end penge. Underholdende chick lit om at finde sig selv og kærligheden, når man mindst venter det. Især for unge kvinder.

Hannah er den eneste i familien, der endnu ikke har fundet ud af, hvad hun vil med sit liv. Resten af familien er mere eller mindre succesfulde forretningsfolk, og alle gør nar af hendes vægelsind. Da hele familien bliver inviteret hen for at møde den hidtil ukendte og hovedrige grandonkel Donald, falder de straks i snak. Onkel Donald er en excentrisk ældre mand, som bor alene på et stort gods sammen med Alec, der er hans personlige assistent. Da Donald dør, har han til Alecs og hele familiens store fortrydelse udpeget Hannah som enearving. Hun skal blot løse en række opgaver sammen med Alec. Derfor må de nu nødtvunget arbejde sammen, mens de undervejs lærer både sig selv, hinanden og onkel Donald bedre at kende. Engelske Beth Corby er ikke tidligere udkommet på dansk.

Her er underholdningsgaranti hele vejen igennem bogen, som er præget af sjove personligheder, mystiske sammentræf og uanet rigdom. Forsiden afspejler desværre ikke bogens underholdningsværdi.

Arvestridigheder er også omdrejningspunktet i Rige menneskers problemer, som er en del af "Crazy rich Asians-trilogien".