Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En pige i søen


Beskrivelse


Krimi. Dag for dag, kapitel for kapitel, nærmer fundet af den unge myrdede pige i indsøen sig. Langsomt afdækkes, hvem af veninderne Trine, Nora, Beate eller Trine, der er ofret, og hvem, der er morderen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2009

af

af

Tove Delica

d. 20. jan. 2009

Dette er 4. del af serien 4 veninder, 1.del: Et hul i sjælen, 2008. Det er en let læst krimiserie for unge, især piger, fra 14-16 år. Bøgernes for- og bagside har umiddelbar appel til målgruppen og skal nok tiltrække læsere.

Som de øvrige bøger starter også denne med et makabert fund af en død plasticindpakket pige i en skovsø. Tiden spoles nu gradvist tilbage, så kapitlerne bliver nedtælling til fundet, der også slutter bogen. Læseren ved hele tiden, at den døde er en af de 4 veninder, men ikke hvem. Undervejs følger man primært pigerne, men der krydsklippes også mellem kærester, kammerater, forældre og politifolk. En ualmindelig led lærerinde får en voldsom død, og opklaringen af dette dødsfald ligger i baggrunden hele tiden. Der ser ud til at være planlagt 10 bind i serien, så opklaringen lader nok vente på sig. Bogen er let at læse, men jeg synes ikke, det er helt let at få historien til at hænge rigtigt sammen. En grund til dette kan være megen krydsklipning, mange korte sætninger, mange personer, vi ikke ved ret meget om, samt manglende årsagforklaringer på de mange mystiske hændelser. Alt i alt ligner bogen næsten et filmanuskript med stadigt stigende spændingskurve og vold og sex i rigeligt mål. Psykologisk er personerne ikke troværdige, mere skabeloner.

Serien kan sammenlignes med Gåsehud-serien og Med koldt blod men er dog for lidt større børn og unge.

Letlæst krimi-trivi, der ikke hæver sig over ugebladsniveau, men kan give et par timers uforpligtende underholdning.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 2 (2009)

af

af

Maria Eriksen Britt

Årg. 62, nr. 2 (2009)