Ida Jessen demonstrerer, at hun er en af dansk samtidslitteraturs allerstørste. En roman, hvor den stille melankoli er pakket ind i nøjsomhed og tilfredshed med hverdagens små tildragelser, og som vil ryste hendes mange læsere med sin underliggende desperation over manglende valg og tilsyneladende forspildt liv.

Den unge Lilly Høy kommer i 1904 til Thyregod for at virke som friskolelærerinde. Hun når lige at begynde på sin dagbog, inden hun får for travlt til den slags, og genoptager den først 25 år senere, hvor hun netop er blevet enke. I en alder af 50 fører hun nu dagbog fra sin enkestand og ser tilbage på sit liv i Thyregod som hensygnende lægefrue. Efter et par travle og gode år som lærer bliver hun gift med den noget ældre læge Bagge. Nu hvor han er død, tør hun erkende over for sig selv, at han var et dumt svin (sådan skriver hun faktisk), der hverken var til kærtegn, børn, samtale eller anerkendelse af hende. Og hun tør tænke på valg, hun ikke traf, men som kunne have ændret hendes liv helt og aldeles. Heldigvis er det aldrig for sent, og Lilly blomstrer op og vælger at gå ad veje, der betyder en ny tid for hende.

Velskrevet, vedkommende, bevægende og nyt højdepunkt i Ida Jessens (f. 1964) fine forfatterskab. Den vil blive flittigt læst, først af tænksomme voksne læsere og sidenhen i læsekredse.

Med mindelser til Martin A. Hansens klassiker Løgneren

Ida Jessens nye roman er et lavmælt og indsigtsfuldt portræt af en kvinde og samtidig et lille stykke Danmarkshistorie. 3. januar 1904. Jeg er på vej nu. Alt er pakket. Jeg har ikke engang tid til at...