Med sin etnologiske baggrund har Frykmann gennem 60 interviews lavet et værk, der sætter det nuværende læringsbegreb under kraftig lup. Det bliver sammenlignet med tidligere tiders pædagogiske tanker om, hvilken betydning datidens undervisning havde i forhold til bl.a. elevers mulige brud med den sociale arv. Bogen tager udgangspunkt i svenske forhold, som dog sagtens kan sammenlignes. Det bliver til en polemisk rejse i tid og argumentation, hvor Frykmann ikke lægger skjul på, at de "gode gamle dage" var bedre. Bogens store styrke ligger i det efterskrift, cand.phil. i pædagogik Christine Jørgensen, N. Zahles seminarium har skrevet, hvor hun dels sætter Frykmanns indlæg i sociologisk relation til Bourdieu, dels bringer danske indlæg fra Folkeskolen og Gentofte Kommunes SKUB-projekt med i debatten (læs også www.skub.dk) og visse steder udtrykker sin uenighed. Det er et sprogligt højt niveau, hvor man skal koncentrere sig for at fastholde sammenhængen. Målgruppen er lærerstuderende og meget interesserede debattører om skolens rolle i forhold til undervisning, opdragelse - og familien.