Litterat og dr.phil. Niels Barfoed har skrevet en biografi om Ole Lippmann (1916-2002), SOE’s danske faldskærmschef i 1945 og som sådan en af frihedskampens fremmeste aktører. Et facetteret portræt rækkende fra Lippmanns unge år med en tilværelse der syntes designet til livets solside frem til 30’erne med dets mange ydre trusler. Her trådte den unge Lippmann afgørende i karakter og ændrede dermed på ligeså afgørende vis sin senere vej gennem livet. Et portræt der undervejs kan synes båret af beundring og respekt for Lippmanns mange store fortjenester, men ikke en næsegrus sådan, der er også blevet plads til eftertanke og refleksion og måske især til de store og afgørende øjeblikke i Lippmanns virke, hvor idealisme og rene linier måtte vige for måske mere pragmatiske og gustne overlæg, fx "forbrødringen" mellem politikere og modstandsbevægelse i 1945, samt Ungarn 1956 hvor Lippmann med alle midler søgte at få et Røde Kors-feltlazaret frem til Budapest. En biografi hvor afdøde Lippmann kommer til orde først og sidst, et menneske med stor personlig integritet der søgte og påtog sig et stort ansvar midt i begivenhedernes malstrøm. Barfoed føjer næppe meget nyt til det ydre kendte handlingsforløb, men på de indre linier tegner bogen et sympatisk, rigt og nuanceret portræt af en en ung mand "in his finest hour" En udgivelse som bibliotekerne selvfølgelig også må have fokus på!.