Bøger / faglitteratur / erindringer

En kræft-præstation : i din psyke, livsvilje og tro ligger mange helbredende ressourcer


Beskrivelse


Ud fra egne oplevelser fortæller forfatteren (f. 1962) om hvordan hun overlevede brystkræft og hvordan hun tacklede behandlingen. Hun giver også gode råd der kan hjælpe andre til at komme styrket og positivt igennem sygdommen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ellen Lind Jensen

2008

Selvhjælpsbog om en kvindes kræftforløb. Bogen henvender sig til andre kræftpatienter, deres familier og nære venner, der kan finde opmuntring og inspiration til at komme igennem en vanskelig periode.

Lone Blume var lige fyldt 40 og mor til 2 mindreårige børn, da hun fik stillet diagnosen brystkræft og måtte igennem operation, kemo- og strålebehandling. Derudover sagde hun ja til at deltage i 2 forsøg med ny medicin. Hun tog således imod det etablerede behandlingssystems tilbud, men gjorde desuden brug af en række alternative værktøjer som nonijuice, coaching, motion, bekræftelser og meditation. Hun er ikke tvivl om, at netop det sidste var en afgørende faktor for, at hun i dag er erklæret rask og videre med sit liv. Som mange andre med alvorlige diagnoser har hun erfaret, at livet er blevet dybere og mere værdifuldt efter oplevelsen af, at det er skrøbeligt og pludselig kan slutte. Bogen er opdelt i korte kapitler, og efter hvert kapitel opregner hun en "faktaboks" med de tips, hun selv med fordel benyttede sig af. Herefter nogle linjer, hvor læseren kan notere sin egen faktaboks og endelig nogle spørgsmål til videre refleksion.

Der findes mange sygeberetninger om kræft. En af de seneste er Kræft, krokodiller og bevidsthed : en læges syn på sygdom og eksistens, 2007.

Selvhjælpsbog til andre kræftpatienter, som vil kunne spejle sig i bogen og hente opmuntring og støtte i kampen for at overleve.