2. danske udgave, let revideret efter 1. udgave fra 1973, af russisk satirisk klassiker fra Stalin-tidens Sovjet. Michail Bulgakov (1891-1940) er født i Kiev, uddannet læge, landsbylæge og feltlæge i den hvide hær. Han bliver efter borgerkrigen kendt ikke mindst som teaterforfatter, hvor dramatiseringen af hans debutroman Belaja gvardija (Den hvide garde) som skuespil med titlen Familien Turbin, flere steder nævnes som Stalins yndlingsskuespil. Samtidig med denne succes i Stalins stålblik konfiskerer KGB imidlertid netop En hunds hjerte og Bulgakov kommer på Stalins sorte liste. Bulgakov ønsker herefter at forlade Sovjet, men telefonen ringer med Stalin i røret, som tilbyder ham et job som scenemester i Moskva, hvor Bulgakov virker indtil sin død i 1940. Og faktisk udkommer En hunds hjerte ikke i Sovjetunionen før 1987. Det er stadig en skarpsynet satirisk roman. Hovedpersonen er en hund, en gadekøter, der bliver objekt for et absurd ultimativt eksperiment i troen på mennesket, som skaber via videnskaben. Kønsorganer og hypofyse fra en mand transplanteres i hunden, der i starten bjæffer de rette politiske paroler og lyder navnet Poligraf Poligrafovich. Men kan man nu stole på en skabet gadekøter som kommunistisk mønsterborger? Det er en forunderlig historie, og man kan i det historiske lys nemt se satirens spotlight udstille både Sovjet og Stalin

.