Gennem adgang til Politiets Efterretningstjenestes arkiver og interviews med medarbejdere og chefer tegnes her PETs historie under Den Kolde Krig. Tilgangen er mere journalistens end forskerens/historikerens, og Davidsen-Nielsen tager ikke stilling men fremlægger fakta og kendsgerninger fra arkiverne for at lade læseren selv drage egne konklusioner. Udeladelsen af den personlige vinkel er en styrke mht. objektiviteten, men ofte en svaghed i den lidt tørre formidling af den gode historie i potentialet i de mange spændende enkeltsager, der i høj grad bærer bogen. Her tabes fx underholdningsaspektet i den til tider farceagtige historiske gang hat og blå briller i SF, hvor CIA-agenten Aksel Larsen bad KGB-agenten Holger Viveke beskytte ham med skarpladt pistol mod ... KGB! Begge var uvidende om hinandens meritter. Den historiske samtidsramme er fint indplaceret, og tankevækkende er foruden Blekingegade-banden fodnoteperioden med den Sovjet-gennemsyrede fredsbevægelse, journalister som indflydelsesagenter, OOAs åbenlyse fremmedfinansiering og de mange politikerkontakter østpå. Forfatteren opererer dog hverken med helte eller skurke, idet også fx PETs rigelige personregistrering og dermed gentagne lovbrud får et yderst vågent øje. Bogen er generelt interessant, almen og letlæst, ligesom den kommer ret så betids på banen som et fint bidrag til den verserende koldkrigsdebat

.