Bøger / faglitteratur / erindringer

En gylden korkprop


Beskrivelse


En ærlig og åben Iben Hjejle fortæller om sin karriere som skuespiller og om sit privatliv. Biografi for alle og i særdeleshed læsere med interesse for teater, og dem som kender Iben Hjejle fra hendes mange filmroller.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2021

af

af

Michael Linde Larsen

d. 26. nov. 2021

En ærlig og åben Iben Hjejle fortæller om sin karriere som skuespiller og om sit privatliv. Biografi for alle og i særdeleshed læsere med interesse for teater, og dem som kender Iben Hjejle fra hendes mange filmroller.

Da Iben Hjejle runder 50 år, beslutter hun sig for at kigge tilbage på sit liv i stedet for at kigge fremad. Hun vokser op i en familie, som på trods af en skilsmisse giver hende en og god og tryg barndom, bl.a. i kollektivet "Maos lyst". Efter flere roller i børnefjernsyn kommer hun ind på skuespillerskolen i første forsøg. Gennembruddet kommer i "Mifunes sidste sang", og senere får hun hovedrollen i "High Fidelity". Hjejle fortæller bredt om sin imponerende karriere, forholdet til sin mor og samlivet med Casper Christensen og deres op og nedture. Særlig fokus er der på perioden med stress og engagementet i podcasten "Sitter". Gennem alt er sønnen William hendes kompas og en af grundene til, at hun foretrækker at bo i Danmark fremfor at gå efter en international karriere.

Det er en velskrevet biografi, hvor Iben Hjejle ser sig selv som en gylden korkprop, der altid dukker op igen. Læseren får nye sider af den kendte skuespiller, og man mærker en afklaret Iben Hjejle, som tør være sig selv. Kedeligt er det ikke, og som Iben citerer en ven/kollega for: “Med dig, Iben, ligger pruttepuden og Dostojevskij altid lige ved siden af hinanden.".

En anden god og ærlig fortalt skuespillerbiografi er Det jeg aldrig glemmer af Lane Lind.


Berlingske tidende

d. 13. okt. 2021

af

af

Jakob Steen Olsen

d. 13. okt. 2021