Bøger / skønlitteratur / roman

En god far


Beskrivelse


Thriller. Beviserne mod den unge Daniel Allen er stærke, da han anklages for mordet på en populær amerikansk præsidentkandidat. Hans far, en respekteret læge, vil gøre alt for at bevise sønnens uskyld. Samtidig plages han af skyldfølelse, fordi han måske svigtede som far.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2012

af

af

Conni Boll Christensen

d. 23. maj 2012

Forfatterens debut på dansk henvender sig til læsere af underholdende amerikanske romaner med et etisk tvist. Dr. Paul Allen rives brat ud af sin stille tilværelse, da hans søn Daniel fra et tidligere ægteskab anklages for mordet på USA's måske kommende præsident. Paul er overbevist om sønnens uskyld og i jagten på at finde beviser, fjerner han sig mere og mere fra sin nye kone og deres fælles børn.

Det er forfatterens fjerde roman, der nu er oversat til dansk. Lægen Paul Allen diagnosticerer patienter, som andre læger har opgivet. Hans evne til research og til at grave et spadestik dybere end alle andre, kommer ham til gavn, da han desperat jagter sandheden om sønnens liv, efter han pludselig droppede ud af college for et år siden. I en blanding af fiktion og fakta beskrives Pauls søgen i breve, dagbøger, mentalundersøgelser og på internettet, hvor mord og mordforsøg, der også i den virkelige verden har haft stor mediebevågenhed studeres indgående. Han forsøger at forstå, hvad der driver tilsyneladende normale unge mænd til at begå mord. Er det evt. et svigt i barndommen. Letlæst og en anelse opremsende roman, som også stiller spørgsmålstegn ved den amerikanske lovgivning vedrørende våben og dødsstraf.

Emnet skyldfølelse behandles også i romanerne Forsvar for Jacob og Vi er nødt til at tale om Kevin.

Romanen beskriver i en blanding af fiktion og fakta en skyldplaget fars jagt på sandheden om sønnens forvandling fra en almindelig collegedreng til en mordanklaget. Henvender sig til læsere af romaner i stil med serien Virkelighedens verden.


Weekendavisen

d. 8. juni 2012

af

af

Rasmus Dahlberg

d. 8. juni 2012


Kristeligt dagblad

d. 21. juli 2012

af

af

Vibeke Blaksteen

d. 21. juli 2012