Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En god dreng


Beskrivelse


Da Jonas' plejeforældre skal skilles, anbringes han på et børnehjem. Her må han kæmpe med drømme om et nært venskab og i det hele taget med at finde sig til rette.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2013

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 26. mar. 2013

Socialrealistisk ungdomsroman som er oplagt læsning fra 14 år og opefter - også for voksne. Forsiden fortæller ikke meget om indholdet, men er alligevel ved endt læsning ganske sigende.

Jonas har haft en hård opvækst med en alkoholiseret mor og en ukendt far og er derfor opvokset i plejefamilie. Da plejeforældrene skal skilles anbringes han på et børnehjem, hvor han aldrig finder sig til rette. I den nye skole møder han Andreas, med hvem han knytter et venskab, som dog er stærkest og mest ønskværdigt fra Jonas' side. Da Jonas reder Andreas fra at drukne inviterer Andreas' forældre ham på ferie i Spanien, hvilket går helt galt. Den helt igennem spolerede Jonas har svært ved at tilpasse sig Andreas' trygge familieliv, og Andreas har egentlig slet ikke lyst til det påduttede venskab. Historien skildrer skræmmende og realistisk konsekvenser af en ødelagt barndom - konsekvenser som der ikke kan rettes op på med blot en smule venlighed. På samme vis skildres Jonas' inderligste ønsker om at blive en del af flokken og få en ven, hvilket er mere kompliceret end som så.

Jeg kom undervejs i læsningen til at tænke på den ligeså velskrevne roman Englebarnet af Kim Fupz Aakeson.

En anbefalelsesværdig roman til både unge og voksne. Romanen vil desuden være oplagt som læsning i folkeskolens ældste klasser. Kan ikke anbefales nok - læs den!.


Berlingske tidende

d. 27. apr. 2013

af

af

Kari Sønsthagen

d. 27. apr. 2013


Politiken

d. 15. juni 2013

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 15. juni 2013


Børn & bøger

Årg. 66, nr. 4 (2013)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 66, nr. 4 (2013)