Bøger / faglitteratur

En ganske særlig kærlighed


Beskrivelse


Forfatteren fortæller om sin bedsteforældre, der var ungarske jøder, som flygtede til Danmark i 1956 og begik selvmord sammen, da bedstefaderen blev alvorlig syg i 1991.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2009

af

af

Kirsten Katholm

d. 21. apr. 2009

Denne fascinerende beretning, der har en bred målgruppe, indledes: "Den 13. oktober 1991 tog mine bedsteforældre deres eget liv." Forfatteren søger at finde svaret på hvorfor i denne bog om hendes jødiske families historie under anden verdenskrig og i årene derefter.

Johanna Adorjáns fortælling handler om hendes usædvanlige og beundrede bedsteforældre Vera og Istvan Adorján, der var ungarske jøder. Under anden verdenskrig kom hendes bedstefar, der var en anerkendt læge, i koncentrationslejr, og hendes bedstemor levede i skjul i Budapest. Efter krigen og den sovjetiske invasion af Ungarn flygtede de til Danmark i 1956. De levede i et inderligt kærlighedsforhold som, da bedstefaderen blev alvorlig syg, førte til, at de tog den dramatiske beslutning sammen at begå selvmord i 1991. Forfatteren giver sin egen detaljerede version af den dag, hvor de endte deres liv. Løbende hermed beretter hun om sin søgen efter oplysninger om sine bedsteforældre og om at finde sin egen identitet både som jøde og i forhold til sin familie.

Forfatteren er tysk journalist, og bogen er hendes debut. Den ligner i sit emnevalg biografier og romaner, hvor børnebørn fortæller deres bedsteforældres historie under anden verdenskrig.

En velskrevet beretning som beskriver krigens omkostninger for en jødisk familie. Den er fortalt i en humoristisk og kærlig tone med respekt for de personer, den omhandler.


litteratursiden.dk

d. 18. maj 2009

af

af

Ditte Krogh

d. 18. maj 2009

Rørende og barsk fortælling om den ganske særlige kærlighed, Johanna Adorjáns bedsteforældre havde til hinanden. En kærlighed så stærk, at end ikke døden kunne skille dem ad.Vera og István er Johanna ...


Kristeligt dagblad

d. 16. maj 2009

af

af

Anders Juhl Rasmussen

d. 16. maj 2009