Bøger / skønlitteratur / roman

En fortryllende hemmelighed


Beskrivelse


Den eftertragtede ungkarl, Benedict Bridgerton, møder en smuk og mystisk kvinde ved et maskebal. Han leder forgæves efter hende blandt Londons adelige. Men Sophie Becker er nok uægte datter af en jarl, men også blot en tjenestepige.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 7. aug. 2020

Den eftertragtede ungkarl, Benedict Bridgerton, møder en smuk og mystisk kvinde ved et maskebal. Han leder forgæves efter hende blandt Londons adelige. Sophie Becker er nok uægte datter af en jarl, men også blot en tjenestepige. Romancedrama for især kvindelige fans af historiske romaner.

Sophies far har aldrig anerkendt faderskabet, men lader hende alligevel vokse op i sit fornemme hus og få undervisning sammen med hendes stedsøstre. Stedmoderen Araminta hader Sophie og da jarlen dør, tvinger hun Sophie til at blive tjenestepige i huset og udsætter hende for den ene ondskabsfuldhed efter den anden. Sophie drømmer sig ofte tilbage til den magiske aften, hvor hun mødte Benedict. Deres hjerter faldt i hak, men en tjenestepige og adelens mest eftertragtede ungkarl vil aldrig kunne få hinanden. Da Sophie og Benedict møder hinanden igen, kan han heller ikke genkende hende, men ser blot en smuk tjenestepige. Ikke alle Askepot historier ender godt og Sophie forsøger at affinde sig med sin skæbne.

Skønt og underholdende 3. bind i serien om "Familien Bridgerton", som fokuserer både på Benedicts kvaler omkring sin popularitet og på de dybe klasseskel i 1800-tallets London. Romanen kan læses selvstændigt, men hvis det hele skal med anbefales det at starte med 1. bind Den ugifte hertug.

Nyd også serien "Wallflowers" af Lisa Kleypas. Første bind hedder Sommernattens hemmeligheder.


litteratursiden.dk

d. 15. sep. 2020

af

af

Britta Voergaard Poulsen

d. 15. sep. 2020

Tredje bog om Familien Bridgerton er et vaskeægte eventyr med onde stedmødre, maskeballer, kærlighed og romantik ad libitum og så selvfølgelig en knivspids erotisk begær. Så er turen kommet til den n...