Utroligt velskrevet, litterær debut af en amerikansk ung forfatter om alzheimer, hukommelse og at finde og forsone sig med sine rødder

.

Forsiden er hvid med en blå stregtegning af et træ, hvorpå der hænger en kuffert, et hus, en hjerne, et billede m.m. Symbolet på en fortælling, der er forgrenet i sin konstruktion og tager fat i mange emner, der er indbyrdes forbundne. Hovedhandlingen udspiller sig i to spor: Teenageren Seth, der er bumseplaget, lammende genert og hvis mor langsomt forsvinder ind i tågerne pga. alzheimer. Den gamle mand Abel, der lever i fortiden på sin lurvede gård, mens han presses af nyopførte parcelhuse fra alle sider og leder efter noget, han har mistet. De tos skæbner flettes sammen, mens læseren afdækker sammenhæng og historie. Sprogligt er romanen suveræn med velflydende dialog, skarpe portrætter og lange naturvidenskabelige afsnit, der føjer sig til historien uden at trække den ud eller virke tør

.

Stefan Merrill Block er blevet sammenlignet med den samtidige Johathan Safran Foer for begges evne til at skrive både jordnært og højtflyvende samtidig. Hertil springer en anden debutant, Marisha Pessls Særlige emner inden for ulykkesteori, 2007, der på samme måde skriver på en bund af polyhistorisk viden og kombinerer det med en menneskelig historie

.

Velskrevet debut om en drengs familiehistorie, der er plaget af en genetisk mutation, der giver tidlig familiær alzheimer. Underholdende, litterær og vedkommende

.