Bøger / faglitteratur

En dybere materialisme


Beskrivelse


Forfatteren, der er buddhist og yoga- og meditationslærer, argumenterer for en dybere materialisme forstået som en dybere forbindelse til den materielle verden og vores umiddelbare oplevelse af den.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2016

af

af

Hamide Kara

d. 4. okt. 2016

Om at genfinde den indre opmærksomhed. For læsere med interesse for meditation og yoga.

Den canadiske forfatter Michael Stone viser indledningsvist billeder af Buddha fra Indien, Kina, Japan og Nepal og skriver, at mennesker giver åndeligheden en fysisk form, for at kunne forholde sig til den. Den fysiske udformning vælges på baggrund af menneskeskabte praksisnormer i de forskellige kulturer. "Mennesket har brug for nye udgangspunkter og det er os, der udvikler dem. Men hvad forener åndelighed, social forandring og omsorg for vores materielle verden?" Forfatteren skriver om intense oplevelser med sin bedste ven, hans skizofrene onkel, som han dagligt besøgte på det psykiatriske hospital efter skoletid. Da han mister sin onkel i en alder af 19, søger han ud af den materialistiske verden for at finde en dybere mening, en dybere materialisme, som kan erhverves med yoga: "Yoga er en praksisform, der går ud på at blive mere intimt forbundet med vores umiddelbare oplevelse af verden." Forfatteren er buddhist og har baggrund som psykoanalytiker og yogalærer.

En lille bog på 24 sider om et meget stort emne. Vil man dybere ind i filosofien, skal man til andre bøger.

En bog som byder på filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen og meditationsøvelsernes eksistentielle betydning er Nærmere noget.