Bøger / skønlitteratur til børn / roman

En dukkes historier : fortællinger for børn


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En mand finder en gammel dukke i en kælder. I hans drømme fortæller hun ham om sit liv fyldt med eventyr. Fx reddede hun en prins som den onde iskolde prins havde fortryllet til en skovsnegl. En anden gang blev hun tvunget til at gifte sig med rottekongen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2000

af

af

Else Lerche

d. 28. mar. 2000

Forfatteren har ikke skrevet børnebøger tidligere. At han henter noget af sin inspiration fra H.C. Andersens eventyr mærker man i handlingens udformning, i sprog og fortællemåde. Med fortælleglæde og fantasi gengiver han tre af de eventyrlige, lidt barske og spændende episoder dukken har været ude for. Dukken fortæller dem i datid, med megen dialog, i et mundret, bredt fortællende sprog der gør det let at forestille sig begivenhederne. Her hjælper også Jan Mogensens farveillustrationer. De er dels små enkelte tegninger, dels helsides illustrationer der også viser det omgivne miljø. De er malet i sarte, varme farver og gengiver dele af teksten med atmosfære og liv. Selvom dukken får erfaringer og erkender noget om livet undervejs, er det på det rene handlingsplan historierne fylder mest. Børn fra 5 år vil lytte opmærksomt til dukkens oplevelser. En mand finder dukken i en kælder. Hun fortæller ham om sit liv gennem hans drømme: hvordan det andet legetøj reddede hende fra rottekongen der tog hende som brud, hvordan hun hjalp og forelskede sig i den ulykkelige spillemand, og hvordan hun reddede dukkeprinsen fra den onde iskolde prins der havde tryllet ham til en skovsnegl. Som tak giver prinsen hende ravøjne.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2000

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 28. mar. 2000

I bedste traditionelle eventyrstil, og ikke så lidt H. C. Andersen-inspireret, fortæller forfatteren Stig Dalager en kludedukkes historier, illustreret på fornemste vis af Jan Mogensen. Selv om formatet ser ud som billedbog er teksten dog så fyldig at det er en bog som skal formidles i en oplæsningssituation til målgruppen, de 4-8-årige. Den kan selvlæses fra omkring slutningen af 2. klasse, men da vil interessen nok være noget aftaget. Forfatteren finder en dag en ynkelig udseende kludedukke i sin kælder. Han betages af dens ravøjne og tager den med op i lejligheden, hvor han placerer den på sit natbord. Her fortæller den ham om sit liv, medens han sover, fra hun som ny placeres i en legetøjsbutik i Bredgade sammen med fem lignende dukker, og sammen med andet fint legetøj udstilles i vinduet omkring århundredeskiftet. Historierne fortælles med både fantasi og spænding, i en sproglig fin vekslende tone mellem dukkens eventyrlige historier og forfatterens nutidige hverdag. Jan Mogensen bidrager med sine velkendte, udtryksfulde akvareltegninger. En vellykket bog til målgruppen, skabt i et samarbejde som fornemt følger en god dansk tradition.