En død mands nys : digte

Kønnet og døden - de to gennemgående temaer i Pia Juuls fjerde digtsamling - er antydet allerede i titlen og eksemplificerer den billeddannende originalitet og slagkraft, som er såkarakteristisk for hendes lyrik. De titelløse digte er fyldt med forgængelighedens symboler: kirkegårde, grave, galgebakker og kroppens tunge vægt af knogler og hår, registreret af et sårbart oglidenskabeligt jeg, der 'betragter tiden gå/ med små smæld/ det giver et sæt i hende/ hvert sekund'. Ofte udspiller teksterne sig i forholdet mellem et jeg (hun) og et du (han) og handler om atvære ensom og isoleret, uset af andre/ den anden, alene med sine syner og indre billeder, midt mellem det farlige og det vidunderlige. Kærligheden og det erotiske er afstand og magtkamp, men ogsåden forløsende kraft, der bevirker at man bliver synlig og kommer til stede både for sig selv og den anden: »Du lægger armen om mit liv/ Så er der intet jeg ikke kan huske/ Lyden af alt jeg harhørt er tilbage«. Der er en voldsomhedog en lidenskab - renset for ethvert anstrøg af det patetiske - i Pia Juuls digte, som man ikke finder mage til i disse års danske poesi, og med denne samlingbefæster hun sin position i den absolutte lyriske sværvægtsklasse.

Læs hele vurderingen