Romanen er oplagt til interesserede i danske jøders efterkrigshistorie, men burde også være pligtlæsning til alle, der interesserer sig for integrations- og assimileringsdebatten.

Romandebuterende Kont er cand.phil. i litteraturvidenskab. Vi følger fortælleren fra hun er en lille pige i starten af 1950'erne til puberteten og den første fatale forelskelse. Hun vokser op i et rigt hjem med en stor familie omkring sig, men også med mange fortielser, der fylder hende med ubesvarede spørgsmål: Hvorfor er bedsteforældrene flygtet fra Rusland, og hvad lavede forældrene og storesøsteren under krigen? Moren tier og dræber ethvert tilløb til åbenhed, og den lille pige må selv skabe billeder i hovedet, der vokser sig til behandlingskrævende mareridt. Bag de pæne borgerlige facader er der mange skabsskeletter, der først bliver synlige ved hjælp af venner udenfor familien. Det er en meget smukt sanset bog i et sart og medfølende sprog, hvor man virkelig lever sig ind i pigens frustrationer.

Det er naturligvis oplagt at sammenligne med andre romaner om jøders og andre indvandreres skæbne i Danmark, men jeg synes temaet om fortrængning står stærkest, hvorfor jeg først og fremmest tænker på Bent Hallers Indtil sommeren er forbi fra 2003.

En smukt sanset roman om en lille pige, der af misforstået hensyntagen bliver holdt uden for sin jødiske families forhistorie.