Bøger / skønlitteratur / roman

En bøn for Owen Meany. 1. bind


Beskrivelse


To venners opvækst i New Hampshire i 1950'erne og 1960'erne fortalt med fabulerende og galgenhumoristiske sidespring i lyset af tragedien om en vildfaren baseball-bold og Guds mening med den.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Morten Bagger

d. 18. dec. 2018

Efter med glæde at have læst Æblemostreglementet to gange er det en stor skuffelse at læse Irvings nye to-binds roman. Hvor Æblemostreglementet var en fantastisk velkomponeret, vedkommendemoderne Dickens-roman, er denne alt for bredt snakkende og ustruktureret, den ville have vundet meget ved en kraftig stramning. Bogens fortæller sidder som ungkarl og lærer på 20. år i sitcanadiske exil og tænker tilbage på sin mildt sagt særprægede barndomsven Owen Meany, der var bittelille, men med en stor autoritet og en frygtelig stemme. Måske var han udsendt af Gud, i al faldopfattede han sig selv som Guds redskab, da han i et syn så sin dødsdag og sit livs heltebedrift. Han prægede fortællerens liv først ved at slå hans elskede mor ihjel og siden ved at gøre hamkristen. Owen er en sær, stædig og trættende figur, der altid kun taler og skriver med store bogstaver og persongalleriet omkring ham er vildtvoksende. Meget er underholdende, noget er farceagtigtsjovt, men helheden ujævn og forlang til at bære historien. Kvalitetsmæssigt er Irving hverken på højde med sig selv eller Robertson Davies' Deptford-trilogi, som den har lighedspunkter med. Jegtror ikke, at det vil blive en elsket bestseller, men naturligvis vil mange læse Irvings nye.