Bøger / skønlitteratur / roman

En bid af lykken


Beskrivelse


Hannah åbner sin egen kagebutik samtidig med at hendes kæreste forlader hende for en anden kvinde. Hun giver sig selv 7 måneder til at komme på fode igen, og den lille, gule cup cake butik viser sig at være et glimrende sted at møde nye mennesker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2011

af

af

Sanne Caft

d. 4. mar. 2011

Til læsere af "dameromaner" (hvor betegnelsen er brugt som brand og ikke kliché), kærlighedsromaner og chick lit (uden det humoristiske twist), hvor denne skiller sig ud ved at foregå i Irland.

30-årige Hannah åbner sin egen kagebutik i en lille by i Irland. Samtidig annoncerer hendes utro kæreste, at han går fra hende. Hannahs liv bryder sammen men ved gode venners hjælp finder hun fodfæste og kærlighed på ny. Rundt om Hannah står forældre, veninder og ekskærester. Deres historier danner en mosaik. En sidehistorie handler om alkoholisme og en tragisk ulykke. Sprogligt let at læse og med et frisk drive i historiens mange forgreninger. Glimrende til afslappet læsning og med en troværdig persontegning og lykkelig slutning. Forsidens akvareltegning af den gule forretning signalerer lethed og kvindelig målgruppe og sælger varen fint. God bagsidetekst, der er dækkende for indholdet. Forfatteren har tidligere fået udgivet Dem inde ved siden af, 2010 og Bag kulisserne, 2009, der har samme form, målgruppe og type af omslag.

Perfekt til læsere af feel-good romaner om parforhold, kærlighed og om at finde troen på sig selv. Tredje roman fra den irske forfatter, der skriver romaner a la Marcia Willett, Marian Keyes og Cecilia Ahern.

En glimrende titel til kvindelige læsere 30+ om kærlighed, parforhold og svigt i nutidens landlige Irland. Bred anvendelighed som hyggelæsning til målgruppen. Forfatterens 3. roman på 3 år. Samme layout og emnekreds som de øvrige 2.